Livstræet - the tree of life
Oprindeligt er metoden udviklet af Ncazelo Ncube med henblik på afrikanske børn, som har mistet forældre og andre primære personer pga. HIV/AIDS og som følge deraf ofte lever under forhold præget af utryghed, vold og misbrug (Ncube 2006, 2007).
Ncube ønskede med metoden at hjælpe børnene med at blive mere bevidste om, hvem de var, hvilke styrker, de besad, og hvor de kunne finde tryghed.
Sammen med Denborough videreudviklede Ncube ’Livstræet’ til brug ved projekter med et bredere samfundsmæssigt sigte, hvor det også gjaldt om at skabe righoldige, sociale fortællinger (Denborough 2008). Som i den oprindelige metode er målgruppen børn, som har traumatiserende oplevelser med sig, og formålet er at reducere den skadelige effekt af disse traumer.
Men i samarbejdet med Denborough blev metoden udvidet gennem følgende arbejdsspørgsmål:
”Hvordan kan børn være forsynet med oplevelser som øger forbundethed med deres familier, værdier og kulturel arv?”69 (Ibid.:71).
Målet for Denborough og Ncube var her at hjælpe børnene med at fokusere på, hvem og hvordan de var forbundet med andre med henblik på at hjælpe dem med at få øje på deres egne styrker, trods svære livsvilkår. 68 Min oversættelse. 69 Min oversættelse. Originalteksten lyder således: ”How can children be provided with experiences that increase connectedness with their families, values and cultural heritage?
Metoden går ud på, at en gruppe store børn har en workshopdag sammen, som bliver ledet af en workshopleder.
Workshoppen består af fire dele:
- Livstræet
- Livsskoven
- Når stormene kommer
- Certifikater og sange
I første del af workshoppen skal hver person tegne sit liv som et træ med rod, stamme, grene, blade, frugter og jord (’ground’). Hver del af træet repræsenterer forskellige aspekter af børnenes liv:
- Rødderne: Hvor personen kommer fra (by, landsdel, land), favoritstedet hjemme. Personens familiehistorie (oprindelse, familienavn, forfædre, udvidet familie). En sang eller en dans hvor personen kommer fra.
- Jorden: Repræsenterer hvor man bor nu, hvad man gør hver dag: små, almindelige ting.
- Stammen: Personens færdigheder. Udvides med: Hvor kommer færdigheden fra? Hvem har du lært det af?
- Grenene: Personens håb, (fremtids-)drømme og ønsker. Hvor kommer de fra?
- Bladene: Vigtige personer eller figurer i personens liv (døde og levende, helte, tegneseriefigurer, personer, man ser op til, etc.).
- Frugterne: Gaver, personerne har fået. Kan både være af materiel og ikkemateriel art (fx venlighed, kærlighed el.lign.).
Under første del sidder børnene i samme rum og tegner hver for sig. Når deltagerne er færdige med at tegne og skrive på deres livstræ, inviteres de til at hænge deres træ op på væggen sammen med de andres livstræer.
Der skabes derved en skov, som er workshoppens anden del. De, der har lyst, fortæller om deres livstræ til alle.
Under tredje del er fokus på, hvad man kan gøre, når stormene raser i ens liv. Hvor kan man gemme sig, hvor kan man søge hjælp, hvor er der tryghed, og hvor kan man søge beskyttelse?
Sidste del handler om at give hvert enkelt barn et certifikat med sig fra dagen, hvori dets særlige bidrag anerkendes. Til ceremonien kan inviteres gæster, synges fællessange, og der kan bydes på lidt god mad og drikke.
Metoden ’Livstræet’ bliver brugt verden over, og i januar 2012 etablerede David Denborough en gruppe på Facebook, hvor praktikere kan udveksle erfaringer. Fra første dag var der livlig international aktivitet.
I ph.d.-projektet bliver ’Livstræet’ brugt i en anden kontekst, end metoden oprindeligt er udviklet til. Her er målgruppen unge, der går på højskole, og som er i gang med at orientere sig i forhold til videre karriere.
Gennemsnitsalderen på den højskole, hvor jeg afprøvede metoden var 21,3 år, og de unge var dermed voksne juridisk set. Højskolevejlederen har betegnet dem som sårbare, men de er ikke traumatiserede (ud fra mine oplysninger).
Fordi målgruppen var ældre, og fordi mit fokus var karrierevejledning, valgte jeg at sammensætte et workshopprogram, der bestod af 1. og 2. del af Ncubes program.
Derefter brugte jeg principperne fra Fælles Narrativ Tidslinje, hvor deltagerne skulle arbejde sammen om at færdiggøre et fælles dokument med udgangspunkt i ligheder og forskelle ved deres livstræer. Derefter skulle de sammen overveje, hvem og hvordan andre udenfor gruppen kunne få glæde af deres fælles dokument.
Til sidst sluttede vi af med uddeling af personlige certifikater under klaverakkompagnement og klapsalver.
Eksempel på certifikat - uddrag
Certifikat Det bekræftes hermed, at Rasmus Hansen har deltaget i: ”Workshop om Kollektiv Narrativ Praksis” på højskole C. Ud over aktiv deltagelse har Rasmus i særlig grad bidraget med en fin tegning af sit livstræ og beskrivelse af, hvordan han på samme tid er udadvendt og indadvendt og om, hvordan han elsker at fordybe sig.
Referencer
Valgreen, Helle. “Refleksion og fællesskab - kollektiv narrativ praksis i karrierevejledningen”. Aarhus Universitet, 2013. https://pure.au.dk/ws/files/65238743/PhD_afhandling_Helene_Valgreen_2013.pdf.
